Ligatur

En ligatur opstår i skrift og typografi når to eller flere skrifttegn skrives eller trykkes som en enhed. Ligaturer erstatter typisk tegn, der optræder ved siden af hinanden, når disse har ensartede delkomponenter. Et bogstav med en accent opfattes dog normalt ikke som en ligatur, selvom det i gammeldags typografi kræver brug af en speciel tegnblok, præcis som en ligatur gør. Ligaturer er en delmængde af en mere generel klasse af figurer, kaldet "kontekstuelle former". Kontekstuelle former beskriver et tilfælde, hvor formen af et tegn afhænger af dets omgivelser (kontekst).


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne